"Kristina"

afspiller

Mit liv i dag

Livet er blevet en gave, som man næsten skal værne om, siger Kristina

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Mit liv i dag

Nu tør jeg leve mit liv og synes, at livet er smukt igen. Sådan siger Kristina om sit liv i dag. Hun er dermed et levende bevis på, at terapi og hårdt arbejde kan betale sig, selvom alt til tider kan synes at være håbløst.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Borderline er ikke en sygdom – så man kan ikke blive rask

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Borderline er ikke en sygdom – så man kan ikke blive rask

At det ikke er en sygdom er ikke ensbetydende med, at det ikke er sindssygt invaliderende at leve med, siger Kristina og forklarer videre at dette samtidig gør, at man ikke kan medicinere sig ud af en borderline diagnose.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Terapi, terapi, terapi!

Fremgang kræver, at man tør at skabe en ægte relation klient og terapeut i mellem

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Terapi, terapi, terapi!

Kristina er ikke i tvivl om, hvad der hjælper, når man lider af en personlighedsforstyrrelse: Masser af terapi. Kristina siger om sit terapiforløb: Det er næsten som at være blevet vækket til live.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Fremtiden ser lys ud

Som behandler skal man turde at blive følelsesmæssigt påvirket, når man har med borderline-klienter at gøre

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Fremtiden ser lys ud

Kristina forholder sig overordnet til, hvordan hun ser på fremtiden for mennesker med personlighedsforstyrrelser. Hun mener, at fremtiden er lys, fordi vi hele tiden bliver klogere på problemstillingen. Hun peger i særdeleshed på, at man som behandler skal turde at blive følelsesmæssigt påvirket, når man behandler en person med borderline: Forestil dig, at der sidder en behandler overfor dig, som du kan mærke er bange for at blive følelsesmæssigt påvirket. Så viser vedkommende dig netop, at dét, du er bange for, ER farligt.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Jeg drak og røg mig skæv for at komme væk

Diagnosen gav støj: Som at have Rammstein i ørerne, mens man kører på en vild rutschebane...

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Jeg drak og røg mig skæv for at komme væk

Kristina forklarer i dette klip, hvorfor hash og alkohol var så farligt for hende. Hun oplevede total ro, når hun var påvirket. I modsætning til hendes dagligdag med personlighedsforstyrrelsen, hvor alt føltes kaotisk.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Essensen af borderline er relationen til andre mennesker

Om om angsten for at blive forladt

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Essensen af borderline er relationen til andre mennesker

Kristina taler i dette klip om angsten for at blive forladt. Angsten for at blive forladt har været central i hendes diagnose: Hvis man som barn bliver forladt af sine forældre, er man prisgivet. Den angst bærer man med sig og kan derfor ikke finde ud af, at være i en relation til et andet menneske.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Svært at have venner

Jeg var jokeren eller entertaineren i mine relationer - og så var det ikke en relation, men en funktion

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Svært at have venner

Kristinas personlighedsforstyrrelse gjorde det tæt på umuligt for hende at have venner, da hun var yngre. Jeg var jokeren eller entertaineren i mine relationer – og så var det ikke en relation, men en funktion.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Der er ikke brug for mig i det her liv

Kristina fortæller om perioden op til, at hun som 14-årig var tæt på at tage sit eget liv med en overdosis piller.

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Der er ikke brug for mig i det her liv

Kristina fortæller om perioden op til, at hun som 14-årig var tæt på at tage sit eget liv med en overdosis piller. Hun fortæller, at hun var dygtig i skolen, og god til sport, men havde en følelse af ikke at kunne finde ud af livet. Kristina siger: Det var en følelse af at være overflødig, og af ikke at høre til. En følelse af ikke at være elsket.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Hvilke tegn kan forældre spotte?

Kristina giver sit bud på, hvilke tegn og adfærdsmønstre man skal være opmærksom på som forældre.

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Hvilke tegn kan forældre spotte?

Kan udenforstående, f.eks. forældre, spotte en personlighedsforstyrrelse? Kristina giver sit bud på, hvilke tegn og adfærdsmønstre man skal være opmærksom på.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Fraværende forældre kan give en personlighedsforstyrrelse

Borderline kædes ofte sammen med traumer og overgreb. Årsagen kan være langt mindre synlig

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Fraværende forældre kan give en personlighedsforstyrrelse

Kristina er vokset op i en kernefamilie med mor, far og bror. Hun har ikke oplevet traumatiske hændelser eller været udsat for overgreb. Hun har ‘bare’ haft forældre, der var mentalt fraværende hver dag.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Samspillet med andre mennesker var galt

Jeg var kraftedme i konflikt hele tiden - drama og skænderier, siger Kristina

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Samspillet med andre mennesker var galt

Man har en oplevelse af, at noget er galt, men man ved ikke hvad. Kristina forklarer, hvad diagnosen “Borderline” handler om. Bl.a. at forstyrrelsen gør relationen til andre mennesker meget besværlig. Jeg var kraftedme i konflikt hele tiden – drama og skænderier, siger hun.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Borderline er ikke en sygdom – medicin hjælper ikke

Man er 'fejlkodet', og det eneste der hjælper er terapi

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Borderline er ikke en sygdom – medicin hjælper ikke

Borderline er ikke en sygdom, og derfor findes der ikke medicin, der afhjælper eller stabiliserer. Kristina siger, at man skal lære at forstå, at man er ‘fejlkodet’. Det, der hjælper, er “terapi, terapi, terapi”.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.

afspiller

Jeg har altid følt mig anderledes og udenfor

Kristina har altid haft en følelse af at være forkert og udenfor

vis info

OM VIDEO
BIOGRAFI

Jeg har altid følt mig anderledes og udenfor

Adspurgt om hvornår Kristina første gang registrerede, at noget var galt, svarer hun, at hun altid har følt sig anderledes. Hun følte sig udenfor i skolen, og at klassekammeraterne ikke kunne lide hende. Hun fortæller også om sit første selvmordsforsøg, hvor hun som 14-årig tog en overdosis piller.

BIOGRAFIKristina

Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.