vis info
Sebastian mener, det er lettere for ham at tale om sine oplevelser, end det er for mennesker, der oplever mere ‘alvorlige’ psykiske lidelser: “Hey, det var bare et angstanfald, og jeg har det okay i dag”. Men hvorfor er det egentlig så svært at tale om dét, der foregår inde i hovedet? Sebastian giver sit bud.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.