Autisme kan være en fordel når man skal lære at spille et instrument
Sisse forklarer i dette klip, hvordan det kan være en fordel at have autisme når man skal lære at spille et instrument. Sisse siger: “Det her med, at man kan sætte ting i rammer og kasser, kan gøre at man har en fordel. Og det er jo luksus!”.
Sisse er født i 1983. Hun er konservatorieuddannet musiker og certificeret ADHD-coach. Sisse underviser bl.a. børn og unge med forskellige psykiatriske diagnoser - på musikskolen Zag Du Gaf i København.
Sisse siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi sådan et website forhåbentlig kan hjælpe dem, der føler sig som "Palle alene i verden." Så kan de se, at de langt fra er alene og ikke er de eneste, som føler sig udfordret eller anderledes. Børn og unge med en psykisk lidelse skal have samme muligheder og chancer, som alle andre. De er meget mere end bare deres sygdom, og jeg håber at Headmatters kan fungere som inspiration og motivation, uanset hvilke udfordringer man slås med.