vis info
Når Emil er ked af det, gør han alt hvad han kan for ikke at tænke på det der ikke er positivt i hans liv. Han gør meget for at tænke på de ting der har været positive – og foreslår at man skriver de positive ting ned, så man ikke glemmer dem!
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
Tænk på alt det positive!
vis info
Når Emil er ked af det, gør han alt hvad han kan for ikke at tænke på det der ikke er positivt i hans liv. Han gør meget for at tænke på de ting der har været positive – og foreslår at man skriver de positive ting ned, så man ikke glemmer dem!
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
Emil fortæller hvad han gør, når han oplever svære perioder i livet.
vis info
Emil fortæller hvad han gør, når han oplever svære perioder i livet.
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
vis info
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
Emil fortæller om dengang, han havde et angstanfald
vis info
Emil fortæller om, hvordan en periode med massiv stress, førte til dét, han tror, var et angstanfald.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
Det kan ikke lade sig gøre at "tage sig sammen"...
vis info
Emil understreger at man ikke bare kan tage sig sammen, hvis man fejler noget oppe i hovedet.
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
Psykiske sygdomme er ikke som på film!
vis info
Den generelle opfattelse af psykiske sygdomme er i nogle tilfælde farvet og påvirket af sensationsprægede Hollywood film, som ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden. Det peger Emil på som en del af årsagen til at der findes mange misforståelser omkring hvad det vil sige, at være psykisk syg.
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
Hvordan finder man ud af, om man skal søge hjælp?
vis info
Hvordan finder man ud af, om man skal søge hjælp? Jeppe og Marie snakker i dette klip om, hvordan man finder ud af, om man har brug for andres hjælp til at komme videre.
Marie og Jeppe har arbejdet sammen siden 2004, og har bl.a. lavet programmerne "Lille Nørd" og "Vilde Venner" sammen. Jeppe er født i 1980, Marie i 1978.
Marie og Jeppe siger: Vi tror på, man skal turde tale om alt. Også om sygdomme. Det gælder alt fra influenza til psykiske sygdomme.
Det er ikke længere så tabubelagt at være psykisk syg, som det har været, mener Anja
vis info
Psykisk sårbare mennesker er igennem tiden stødt på masser af fordomme. Men Anja har i sit eget tilfælde mødt masser af forståelse.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Det er bedre at spørge ind til psykiske lidelser end at tie.
vis info
Anja opfordrer til, at man – generelt – forsøger at undgå frygten for at forholde sig til personer med psykiske lidelser. Det er bedre bare at spørge nysgerrigt end at lade som ingenting.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Depression skal tages alvorligt, fordi folk dør af depressioner
vis info
Når man har bipolar lidelse svinger man mellem at være overaktiv og hyperglad – manisk eller hypomanisk – på den ene side og svært depressiv på den anden side. Anja kender til begge sider men forklarer, at depressionen er den farligste af siderne. Depression kan tage livet af én, hvis man ikke får hjælp i tide.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Som bipolar handler det meget om at nyde øjeblikket, for man ved ikke, hvad der venter i morgen
vis info
Når man har været – og stadig er – igennem så meget, som Anja, med en bipolar lidelse, hvordan opfatter man så “et godt liv”? Headmatters.dk spørger Anja, der siger, at som bipolar handler det meget om at nyde øjeblikket: For man ved ikke, hvad der venter i morgen.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Anja fortæller, hvilke typer medicin hun får
vis info
Anja reagerer godt på den medicinske behandling. Det er heldigt, for det er ikke tilfældet for alle, der har bipolar lidelse. Hun fortæller i dette klip om de forskellige typer medicin hun får, bl.a. antidepressiv og sovemedicin. Og så beskriver hun, hvilke bivirkninger hun oplever.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Ole forklarer, hvad han mener en psykisk sygdom er.
vis info
“Hvis jeg har en psykisk sygdom, så kan du ikke se det på mig – jeg ligner bare mig selv” siger Ole.
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
Hvis du har svært ved at formidle det, du oplever og føler til andre, så kan det være en god idé, at skrive det ned
vis info
Anja skrev et brev til en brevkasse på sitet depnet.dk. Det er en hjemmeside for deprimerede og deres pårørende. Her fik hun at vide, at ud fra det, hun beskrev, skulle hun søge læge. Hun blev også anbefalet at tage brevet med. Anja fortæller, at det var lettere, at få det hele fortalt til lægen, ved at læse brevet op.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Sådan kan du tage hul på at tale om psykiske lidelser
vis info
Hvorfor har mange mennesker svært ved at tale om det, der foregår inde i hovedet – om psykiske lidelser? Sebastian Klein fortæller, at han selv kan have svært ved at tale om emnet og kommer med et bud på, hvorfor det er så svært.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Søg hjælp, hvis du oplever at noget er galt
vis info
Adspurgt om hvordan Anja vil rådgive en person, der oplever noget lignende dét Anja beskriver, så er hendes råd helt klart: Søg hjælp. Tag til læge så hurtigt som overhovedet muligt.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Kalle fortæller, hvordan det er at have angst
vis info
Alle kender til at være bange. Det er langt fra det samme som at lide af angst. Kalle forklarer, hvordan han oplever dét at have angst.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Mine angstanfald blev meget kraftige, da jeg blev voksen. Som barn var der mere tale om ekstrem nervøsitet eller ubehag i kroppen
vis info
Kalle fortæller om, hvordan han fik konstateret lyskenbrok som barn, og om hvordan moderens reaktion på dette – hun græd – gjorde ham meget bange. De voldsomste angstanfald har han dog først fået, efter han blev voksen.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Kalle forsøger at sætte ord, hvordan et angstanfald føles
vis info
Kalle fortæller, hvordan et angstanfald føles for ham: Mit liv stopper. Alt går i stå. Jeg føler, at jeg er lige ved at besvime, men det sker ikke. Det kan sammenlignes med, at blive fastholdt i den situation, man er allermest bange for.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Tal med andre, fortæl hvordan du har det, siger Kalle
vis info
Tal med din familie og dine venner. Og tal med folk, der har forstand på psykiske lidelser. Fortæl andre, hvordan du har det, så du ikke står alene med problemerne.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Lyt til og anerkend andres problemer og udfordringer istedet for altid at forsøge at løse problemerne
vis info
Man kan ikke – nødvendigvis – bruge sin egen erfaring, når man står overfor en god ven eller et familiemedlem, der har det svært. Derfor påpeger Kalle, at det er enormt vigtigt bare at lytte og ind i mellem sige “Hvor er det synd for dig”.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Kalle kan ikke forestille sig ikke at have fortalt nogen om sin sygdom
vis info
Til spørgsmålet om hvorvidt Kalle kunne forestille sig ikke at have fortalt nogen om sin angst, svarer han helt entydigt “Nej”! Kalle mener, man bliver nødt til at tale med andre, hvis man har en psykisk sårbarhed, og han er sikker på, at samtale gavner.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Man kan ikke bare "tage sig sammen," når man har angst.
vis info
Kalle kender godt til begrebet “at tage sig sammen”. Det har han sagt til sig selv rigtig mange gange. Det kan man bare ikke, når man har angst.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Jeg fik rigtig god støtte fra mine venner, da jeg fortalte dem om mit angstanfald
vis info
Sebastian Klein fortæller, hvad han mener, man skal gøre, hvis man oplever at noget er galt. Og han fortæller om, hvordan han selv håndterede sit første angstanfald, hvor han fik rigtig god støtte fra sine venner.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Kalle fortæller om, hvor svært det var, at finde den rette medicin
vis info
Kalle fortæller, hvordan man fandt frem til dén medicin, der virkede for ham. Det var en lang og sej proces, hvor han skulle igennem en del forskellige piller, der gjorde ham meget syg.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Kalle fortæller, hvordan det, at holde alting mere simpelt, kan hjælpe på f.eks. angst
vis info
Kalle er overbevist om, at mange der kæmper med psykiske lidelser, kan nå langt ved at holde alting mere simpelt. Man skal passe på med at pille ved noget, der kører ad sig selv, siger Kalle.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Om at forholde sig til omverdenen - følelsen af skyld og skam.
vis info
På sin første tur fra den lukkede afdeling møder Mathilde et par gymnasieveninder. Hun fortæller i dette klip, hvor afklædt hun følte sig, og om skyld og skam.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Det at få medicin, har hjulpet Kalle enormt meget
vis info
Medicin har været helt afgørende for Kalle i forhold til at få det bedre.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Anja forklarer, hvordan hun oplever dét at være hypomanisk. Det er den sprudlende og energifyldte fase som mennesker med bipolar lidelse oplever
vis info
Anja forklarer, hvordan hun oplever dét at være hypomanisk. Når man er ramt af en bipolar lidelse oplever man på den ene side dyb depression, og på den anden side mani, hvor man bl.a. kan opleve at være psykotisk. Hypomani er en lettere form for mani.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Anja fortæller, hvordan det hjalp hende, at blive indlagt på en lukket afdeling.
vis info
På den lukkede afdeling har jeg ikke mulighed for at skade mig selv, jeg bliver skærmet af. Anja var først bange for at blive indlagt på en lukket afdeling, men fandt ud af, at det var en stor fordel i hendes daværende tilstand.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Mathilde Falch fortæller hvad anoreksi er, og hvordan hun oplevede sygdommen.
vis info
Mathilde fortæller, hvad anoreksi er og hvordan hun oplevede sygdommen. Om at anoreksi styrede alt, og på en måde gjorde livet let – på en meget uhensigtsmæssig måde.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Et godt råd, hvis du har svært ved at tage hul på - og tale om - et svært emne: Skriv istedet!
vis info
Et godt råd, hvis du har svært ved at tage hul på – og tale om – et svært emne: Skriv istedet!
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
Det kan være lettere at tage hul på de svære ting, overfor folk man ikke kender.
vis info
Emil taler – i sit arbejde som vært på “Tværs” – med mange psykisk syge eller sårbare unge. Det har han let ved. Til gengæld kan han have svært ved, at tale om de mest følsomme ting med sine gode venner. Emil opfordrer til at man kaster sig ud i at spørge hvordan andre har det – også selvom man synes det er svært.
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
Der er intet at skamme sig over - tal med andre og søg hjælp, hvis det er nødvendigt.
vis info
Hvis man får en psykiatrisk diagnose, og føler sig “forkert” eller skamfuld, er det vigtigt at huske på, at man ikke selv kan gøre for det. Præcis som hvis man var blevet ramt af en fysisk lidelse. Derfor skal man ikke lade skam holde én tilbage – tal med dine fortrolige om det, og søg hjælp, hvis du ikke kan klare udfordringen alene.
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
vis info
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
vis info
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
vis info
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
vis info
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
Det kan være en fordel at være anderledes end de fleste
vis info
“Jo ældre man bliver, jo mere finder man ud af, at det kan være ret fedt, at være speciel” fortæller Ole – “Det kan man faktisk bruge til noget”.
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
Og hvad vil det egentlig sige, at være normal?
vis info
“Måske er vi i virkeligheden allesammen lidt ‘sindssyge’, og så lærer vi bare, at der er nogle regler man skal følge, for at være ‘normal’ i samfundet” siger Ole og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige, at være normal.
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
Hvis min sidemand i bilen skruer radioen op på 39, så drejer jeg den lige op på 40...
vis info
Ole mener man kan finde mange træk i os alle sammen, der minder om de træk man finder i forskellige psykiatriske diagnoser. “Jeg har sådan et lille… det er ikke en tvangstanke… men jeg har sådan en ting med, at når jeg kører bil, så kan jeg rigtig godt lide, at volumeknappen på min radio står på et lige tal”.
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
John var i perioder enormt energisk, og i andre perioder hang han med skuffen
vis info
Ole kender mange der ikke kan betegnes som ‘normale’. Han fortæller bl.a. om John, der havde diagnosen manio depressiv – dét man i dag kalder bipolar lidelse.
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
Jeg troede længe, jeg var ved at få influenza, men fik diagnosen svær depression hos lægen
vis info
Sara fortæller om første gang, hun registrerede, at noget var galt med hende. Det var I 3.g, da hun var 18 år gammel. Hun troede i en længere periode, at hun var ved at få influenza, fordi hun havde ondt i maven og følte uro. Hun var også ked af det uden grund. Sara blev meget overrasket, da hun gik til læge og på bare 20 minutter fik diagnosen svær depression.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Børn med autisme er gode til at sætte ting i rammer og kasser, hvilket kan gøre det lettere at lære at spille f.eks. klaver
vis info
Sisse forklarer i dette klip, hvordan det kan være en fordel at have autisme når man skal lære at spille et instrument. Sisse siger: “Det her med, at man kan sætte ting i rammer og kasser, kan gøre at man har en fordel. Og det er jo luksus!”.
Sisse er født i 1983. Hun er konservatorieuddannet musiker og certificeret ADHD-coach. Sisse underviser bl.a. børn og unge med forskellige psykiatriske diagnoser - på musikskolen Zag Du Gaf i København.
Sisse siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi sådan et website forhåbentlig kan hjælpe dem, der føler sig som "Palle alene i verden." Så kan de se, at de langt fra er alene og ikke er de eneste, som føler sig udfordret eller anderledes. Børn og unge med en psykisk lidelse skal have samme muligheder og chancer, som alle andre. De er meget mere end bare deres sygdom, og jeg håber at Headmatters kan fungere som inspiration og motivation, uanset hvilke udfordringer man slås med.
Social angst kan virke totalt lammende på den, det går ud over
vis info
Vladimir har haft store problemer med social angst. Det vil sige angst for at være sammen med andre mennesker. Her forklarer han, hvordan social angst føles, når den er allerværst.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
"Valo manden" har brugt sin autisme diagnose positivt.
vis info
Ole kender Martin, også kaldet “Valo manden”, der har brugt sin autistiske side på en rigtig positiv måde, i det at han med sine specielle egenskaber, har været i stand til at memorisere alle pladerne i DR’s musikbibliotek.
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
Børnetv-vært Ole Kibsgaard fortæller om, hvordan kunstnere kan have glæde af at være maniske i perioder
vis info
Ole Kibsgaard taler i dette klip om, hvordan kunstnere – f.eks. malere – kan bruge deres maniske perioder positivt, til at udøve deres kunst. Dog er der en bagside, og som regel indtræder en meget sort periode med depression og energiforladthed efterfølgende.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
Vi er mere berøringsangste overfor ting der foregår oppe i hovedet
vis info
Vi er mere berøringsangste overfor dét der foregår oppe i hovedet, end vi er når det kommer til fysiske lidelser – f.eks. er det lettere at spørge ind til én der har brækket benet. Ole forklarer i dette klip, hvorfor han tror det er sådan.
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
Tal om det! Ole mener man skal finde én at tale med, hvis man har det svært.
vis info
Tal om det! Ole mener man skal finde én at tale med, hvis man har det svært.
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
Ole forklarer hvad det vil sige, at noget er tabu.
vis info
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
"Vi har jo set på film, hvordan f.eks. en skizofren kan skifte fra at være sød til at være et godt, gammeldags dumt svin"...
vis info
Når man har en fordom, betyder det at man har en mening om noget i forvejen, forklarer Ole. F.eks. kan det være omkring hvordan psykisk syg mennesker er eller opfører sig.
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
Motion eller at snakke med andre, hjælper mig meget når jeg har en dårlig dag.
vis info
Hvad kan man gøre hvis man har det skidt? Ole fortæller hvad han gør, når han har en dårlig dag. Motion er noget af det der hjælper ham aller mest. Eller dét at snakke med andre om det.
Ole er født i 1966. Har som studiemusiker medvirket på mere end 250 udgivelser. Er Kaj og Andreas "Far" på DR1.
Ole siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er vigtigt, at vi får talt om de sygdomme og tabuemner, der ikke kan ses udvendigt, og som flere end vi tror, går rundt og døjer med.
Emil forklarer hvad det vil sige, at have en psykiske lidelse.
vis info
Emil forklarer hvad det vil sige, at have en psykiske lidelse. Han sammeligner med at brænde fingeren på f.eks. en ovn – det kan være vanvittigt smertefuld, men andre kan ofte ikke se, hvor ondt det gør på én…
Født i 1981, er vært på Tværs, P3.
Emil siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er mega vigtigt at få talt om de usynlige psykiske sygdomme, så vi får opbygget et redskab til - og en tradition for - at hjælpe hinanden. Den bedste medicin er ofte at tale om tingene.
Theis fortæller, hvordan han oplever at have OCD.
vis info
Theis fortæller, hvordan han oplever at have OCD.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Alkohol giver en meget negativ psykisk effekt
vis info
Theis kan godt lide øl og rødvin, men han drikker yderst sjældent. Der skal meget lidt alkohol til, før han oplever en meget negativ psykisk effekt.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Theis fortæller om de tidligste minder, han har om OCD
vis info
Theis fortæller om de tidligste minder han har om OCD. Theis husker ikke meget, da han har fortrængt mange af de dårlige oplevelser og minder.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Theis beskriver hvor meget OCD hæmmer ham.
vis info
Theis beskriver hvor meget OCD hæmmer ham. At skulle på en festival eller til en koncert er næsten uoverkommeligt. Ligesom at Theis ikke har været ude at rejse siden 2004.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Det er ikke nok at spritte tingene af. Jeg kan ikke slippe tanken om at der kan være farlige bakterier tilbage.
vis info
Theis fortæller, hvordan han kan føle sig tvunget til at skille sig af med ting, hvis han føler, at de er blevet “befængt” med farlige bakterier.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Kognitiv adfærdsterapi går kort forklaret ud på, at gøre det man er bange for.
vis info
Kognitiv adfærdsterapi går kort forklaret ud på, at gøre det, man er bange for. Det skal man, for at bevise overfor sig selv at det, man frygter af konsekvenser, IKKE intræder bagefter. I Theis’ tilfælde var det f.eks. at røre ved et dørhåndtag, der var fyldt med bakterier. Derefter kunne han og terapeuten konstatere, at han ikke blev syg af at røre håndtaget.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Theis' liv med OCD er ikke så dårligt, som det har været
vis info
Theis fortæller, hvorfor han synes, han efterhånden har fået et “okay liv”. Hans OCD kan dog stadig trigges af mange forskellige ting, og det gør ham meget sårbar. Han har dog også gode perioder – og så er livet dejligt!
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Jeg prøver at være positiv, og se lyst på fremtiden. Ellers kunne jeg ligeså godt give op, siger Theis.
vis info
Jeg prøver at være positiv, og se lyst på fremtiden. Ellers kunne jeg ligeså godt give op, siger Theis.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Jeg tvinger mig selv til at være positiv og optimistisk.
vis info
Jeg har brugt, og bruger stadig, meget tid på at være trist og hænge med mulen. Det modarbejder jeg ved at forsøge at have en optimistisk og positiv tilgang til livet og andre mennesker.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Theis fortæller, hvad der kan give ham styrke til at komme videre.
vis info
Theis fortæller, hvad der kan give ham styrke. Han sammenligner sit liv med andre der, i hans øjne, har det hårdere end ham selv. Det giver ham en følelse af, at han ikke har noget at klage over. Han vil i det hele taget gerne kunne bevise overfor sig selv og sine forældre, at han er mere og andet end “familiens sorte får”.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
OCD har været en livstruende lidelse for Theis.
vis info
Theis’ OCD har flere gange været ved at tage livet af ham. Som 12-årig var han i en periode så bange for at komme i kontakt med bakterier i fødevarer, at han slet ikke ville spise noget. Han har også haft selvmordstanker.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Det handler ikke om at "tage sig sammen". Det handler om en frygt for eksempelvis bakterier, man ikke selv er herre over.
vis info
Udeforstående – folk der ikke selv har prøvet det på egen krop – har i nogle tilfælde svært ved at forstå, at man som OCD-ramt ikke bare kan “tage sig sammen”, og f.eks. røre ved dét æg, man tænker er livsfarligt for én…
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Jeg ville ønske, at folk holdt op med at sige, at de har det som mig.
vis info
I formentlig bedste mening, oplever Theis ind imellem, at folk reagerer på hans historie ved at fortælle, at de har det på samme måde. Almindelig nedstemthed eller stress kan ikke sammenlignes med en OCD-diagnose, og derfor tager det nogle gange pippet fra Theis, at blive mødt sådan.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Ikke alle kan håndtere, at jeg er anderledes. Af og til ikke engang mine forældre.
vis info
Jeg er ikke min diagnose! Jeg er en psykisk sårbar person, hvor OCD er en del af mig. Theis forklarer, hvordan det kan være svært at begå sig og at opnå forståelse hos andre mennesker.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Theis ser ikke sig selv som psykisk syg, men som en psykisk sårbar person.
vis info
Theis ser ikke sig selv som psykisk syg, men som en psykisk sårbar person.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Alle kan blive ramt af en psykisk lidelse - det taler Jeppe og Marie om i dette klip
vis info
Du er ikke særlig speciel, hvis du bliver ramt af en psykisk sygdom…! Det kan ske for alle – og sker for rigtig mange. Ifølge PsykiatriFonden sker det for ca. hver 10. dansker. Desværre har mange svært ved at tale om det. Derfor kan man være sammen med mennesker der har de samme problemer som én selv, uden nogensinde at finde ud af det. I dette klip taler Jeppe og Marie og de kendte mennesker, der efter sigende skulle have – og i nogles tilfælde faktuelt har – en psykisk lidelse.
Marie og Jeppe har arbejdet sammen siden 2004, og har bl.a. lavet programmerne "Lille Nørd" og "Vilde Venner" sammen. Jeppe er født i 1980, Marie i 1978.
Marie og Jeppe siger: Vi tror på, man skal turde tale om alt. Også om sygdomme. Det gælder alt fra influenza til psykiske sygdomme.
Man skal selv erkende og acceptere, at man er syg, før man kan arbejde sig ud af det, siger David
vis info
Hvad er det væsentligste i forhold til at få det bedre? David svarer, at det er helt grundlæggende at acceptere sin egen tilstand. Først når man har erkendt og accepteret den sårbarhed eller sygdom, man er ramt af, kan man begynde at arbejde sig ud af det.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
David er født i 1995 og havde svært ved at begå sig fagligt i folkeskolen, indtil han fik sin diagnose ADHD meget sent i sit sygdomsforløb. Efter diagnosen fik han en depression. I 2014 starter han på Skolen Sputnik i Hillerød.
Kalle giver i dette klip sit bud på, hvorfor han blev ramt af angst
vis info
Kalle giver i dette klip sit bud på, hvorfor han blev ramt af angst. Han mener bl.a. at han er “særligt sensitiv”, og at han tænker alt for meget over, hvad der kan gå galt i mange situationer. Han fortæller også om, hvordan yoga og meditation har hjulpet ham til at få det bedre.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Kalle tror ikke på, at han nogensinde bliver helt rask
vis info
Kalle fortæller, at han ikke tror, han nogensinde bliver helt rask. Til gengæld mener han, at han – som årene går – bliver bedre og bedre til at komme tilbage på sporet, hvis et angstanfald har fået greb i ham.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Jeg fik det bedre af at spille trommer, fortæller Kalle
vis info
Kalle fortæller, hvordan han fik det bedre, når han spillede trommer. Han fortæller videre, at man som musiker har brug for at kunne lytte, og at det at lytte også er en stor del af psykiske sygdomme. Man skal lytte til sig selv, og hvis man lytter til andre, kan man måske finde en løsning, der virker.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Karen viste sin læge alle sine snitsår, og både lægen og Karens mor reagerede med gråd
vis info
Karen fortæller, at hun var nået til et punkt, hvor hun ikke havde plads til flere snit på kroppen. Hun ville blive nødt til at skære steder, hvor det kunne ses. Det var en af grundene til, at hun valgte at bede lægen om hjælp, da hun alligevel var der af andre årsager. Hun fik desværre en meget dårlig oplevelse ud af det.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Skriv et brev istedet for at tale om det ansigt til ansigt, hvis du har svært ved at tage hul på emnet
vis info
Karen råder til at man – hvis man har et problem som hendes – betror sig til én man stoler på, ved at skrive et brev til vedkommende. Det giver begge parter – både afsendere og modtageren – bedre mulighed for at få alle nuancer med.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Min psykiske smerte var meget diffus, cutting gav en følelse af kontrol...
vis info
Karen forklarer, hvordan hun oplevede at dét at skære i sig selv, gjorde den diffuse psykiske smerte hun havde, mere konkret – og noget hun selv havde kontrol over. Problemet er imidlertid, at den psykiske smerte ikke forsvinder, men ofte blot intensiveres, jo mere man skader sig selv.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Det, Kalle frygter allermest, er at dø
vis info
Angst kan have udgangspunkt i nærmest hvad som helst. I Kalles tilfælde handler det om døden. Adspurgt hvad han er mest bange for, svarer Kalle “at dø”.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Se på hvad du kan gøre her og nu - istedet for at lede efter årsager og have ondt af sig selv, siger Kalle
vis info
Kalle ser meget på, hvad man kan gøre her og nu, fremfor hvad årsagen er til ens tilstand – f.eks. at man har haft en dårlig barndom.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
vis info
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
vis info
Spids ørerne! I dette klip fortæller Kalle mere om sig selv, og om måden vi alle oplever forskelligt. Dét nogle ser som en styrke, kan for andre være en svaghed.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Anja forklarer, hvad det vil sige, at have en bipolar lidelse
vis info
Anja forklarer, hvad det vil sige at have en bipolar lidelse. Sygdommen hed tidligere “Manio-depressiv” og indebærer, at man har perioder hvor man er skiftevis manisk og depressiv.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Sådan føles en dyb depression for en pige med bipolar lidelse
vis info
Anja har været meget hårdt ramt af bipolar lidelse. Det har været værst for hende i de perioder, hvor hun har været dybt deprimeret. I dette klip forklarer hun, hvordan perioderne med dyb depression føles.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Luk dine nærmeste ind, hvis de forsøger at hjælpe dig - også selv om det er svært
vis info
Mads peger på hjælpen udefra – fra personer omkring ham, familien – som den mest afgørende faktor, der har hjulpet ham til at få det bedre. Når man rammes af skizofreni, kan man have det meget svært med andre mennesker, og derfor kan det være svært, at lade andre mennesker komme tæt nok på til at kunne hjælpe. Men det er enormt vigtigt at tage imod den hjælp, der er, påpeger Mads
Læs mere på psykiatrifonden.dk og ungekompasset.dk.
Mads er født i 1986. Som 15 årig udviste han første gang symptomer på skizofreni - han var psykotisk og havde social angst. Derudover led han af ordimmobilitet, og var i lange perioder ude af stand til at tale. Omkring 20 års alderen begyndte Mads at få det bedre, og han er i dag erklæret rask. Se mere om Mads på hans egen hjemmeside.
Hvis ingen taler om det, vil de berørte få svært ved at finde oplysning og hjælp til at komme videre
vis info
“Hvis ikke der er nogen der går ud og er åbne omkring det, vil det aldrig blive til noget vi snakker om”. Karen påpeger vigtigheden af, at der bliver talt om selvskadende adfærd. Hun kan godt forstå, at folk reagerer negativt på problemtstillingen og peger på, at det netop skyldes at der findes så lidt oplysning på området.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Jeg isolerede mig og var ikke interesseret i mennesker
vis info
Karen fortæller om hvordan hun har tilbragt tid med veninderne, dyrket sport og klaret sig godt i skolen – alt imens hun holdt sine vanskeligheder skjult.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Der er nogen der har formået at blive kendte på deres - måske - psykiske sygdom, siger Jeppe
vis info
I dette klip ser Jeppe og Marie nærmere på de kendte mennesker der – i følge rygterne – har en psykisk lidelse. Og hvad de har kunne bruge deres “særlige egenskaber” til.
Marie og Jeppe har arbejdet sammen siden 2004, og har bl.a. lavet programmerne "Lille Nørd" og "Vilde Venner" sammen. Jeppe er født i 1980, Marie i 1978.
Marie og Jeppe siger: Vi tror på, man skal turde tale om alt. Også om sygdomme. Det gælder alt fra influenza til psykiske sygdomme.
Jeppe og Marie snakker om, hvad de tror man kan gøre selv - prøv at få dig selv til at grine...
vis info
Jeppe og Marie snakker om, hvad man selv kan gøre, hvis man har det skidt. Jeppe mener f.eks. at det kan være godt, at prøve at få sig selv til at grine.
Marie og Jeppe har arbejdet sammen siden 2004, og har bl.a. lavet programmerne "Lille Nørd" og "Vilde Venner" sammen. Jeppe er født i 1980, Marie i 1978.
Marie og Jeppe siger: Vi tror på, man skal turde tale om alt. Også om sygdomme. Det gælder alt fra influenza til psykiske sygdomme.
vis info
Kalle har angst og er specifikt bange for at dø. I dette klip taler han om, at hvert “nu” er en gave, og hvis man tænker over det, kan man få en masse godt ud af, at forsøge at være tilstede i nuet – istedet for at tænke over alt det der kan gå galt.
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
3 gode råd, som ville have hjulpet Kalle, da han var 15 år
vis info
Kalle giver 3 gode råd, som han gerne selv ville haft, da han var 15 år. Undgå at fortrænge. Forsøg at finde en ven, du kan tale åbent med, og brug din krop – leg og spil fodbold.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Istedet for at forsøge at løse problemet, mener Kalle det vil være bedre, hvis man bare siger "det må være svært for dig"
vis info
Kalle mener, at de fleste af os har det svært med at stå overfor en person der har brug for hjælp – som vi ikke kan hjælpe! Derfor undgår mange, at tale om psykiske lidelser, mener han. “Vi burde blive bedre til bare at lytte” siger Kalle.
Født i 1973. Konservatorieuddannet gademusiker. Har haft angst så længe han kan huske.
Kalle siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi min erfaring igennem livet har vist mig, at hvis psyken har det dårligt, er der så meget andet, der følger med. Med andre ord: Man kan godt have et nogenlunde normalt liv med visse fysiske skavanker, men det er umuligt med de psykiske. Det er blevet et tabu, og derfor er italesætningen endnu vigtigere. Det undrer mig også, hvorfor så mange mennesker kæmper med psykiske problemer i dag, når vi ifølge statistikken har det bedre end nogensinde.
Jeg var vant til at kunne kontrollere min smerte med mad, men det blev taget fra mig
vis info
Da Mathilde blev indlagt, kunne hun ikke længere selv kontrollere maden. Hun blev tvangsfodret med sonde. Dette førte til, at hun begyndte at skære i sig selv – for på en eller anden måde stadig at have kontrol over sin egen smerte.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
"Jeg mærkede omgående en positiv effekt, da jeg tog min første løbetur" fortæller Mads
vis info
Mads fortæller i dette klip, at han gennem flere år var blevet opfordret til at dyrke sport – at dette måske ville kunne afhjælpe nogle af hans symptomer. Da han endelig prøvede det, og løb knap en kilometer, kunne han mærke en positiv effekt med det samme.
Læs mere på psykiatrifonden.dk og ungekompasset.dk.
Mads er født i 1986. Som 15 årig udviste han første gang symptomer på skizofreni - han var psykotisk og havde social angst. Derudover led han af ordimmobilitet, og var i lange perioder ude af stand til at tale. Omkring 20 års alderen begyndte Mads at få det bedre, og han er i dag erklæret rask. Se mere om Mads på hans egen hjemmeside.
Mads forklarer hvordan han oplevede psykoser.
vis info
Mads forklarer hvordan han oplevede psykoser.
Læs mere på psykiatrifonden.dk og ungekompasset.dk.
Mads er født i 1986. Som 15 årig udviste han første gang symptomer på skizofreni - han var psykotisk og havde social angst. Derudover led han af ordimmobilitet, og var i lange perioder ude af stand til at tale. Omkring 20 års alderen begyndte Mads at få det bedre, og han er i dag erklæret rask. Se mere om Mads på hans egen hjemmeside.
Theis får antidepressive midler, som hjælper ham meget.
vis info
“Jeg startede med terapi, som ikke var nok. Fik så nogle antidepressive præparater” fortæller Theis. Selvom han ikke er udpræget glad for at skulle være på medicin, kan han mærke at pillerne hjælper så meget, at han ikke tør andet end at fortsætte med dem.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.
Det negative hobede sig op - til sidst fik jeg angst, fortæller Vladimir
vis info
Vladimir fortæller i dette klip, hvorfor han tror, netop han blev syg. Han er bl.a. blevet slået som barn og mobbet i skolen – Alt det negative hobede sig op i ham over længere tid, og til sidst udløste det en angst-diagnose.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Jeppe og Marie taler i dette klip om, hvordan man får en psykisk sygdom.
vis info
Jeppe og Marie taler i dette klip om, hvordan man får en psykisk sygdom. F.eks. at man kan arve en sygdom fra sine forældre. Og at det kan blive udløst af at man har været ked af det i meget lang tid, f.eks. fordi man er blevet drillet.
Marie og Jeppe har arbejdet sammen siden 2004, og har bl.a. lavet programmerne "Lille Nørd" og "Vilde Venner" sammen. Jeppe er født i 1980, Marie i 1978.
Marie og Jeppe siger: Vi tror på, man skal turde tale om alt. Også om sygdomme. Det gælder alt fra influenza til psykiske sygdomme.
Hvis man synes at ens ven eller veninde virker til at have det skidt, skal man spørge hvordan de har det, siger Jeppe og Marie
vis info
Hvad skal man egentlig gøre, hvis man kan mærke at ens gode ven eller veninde virker til ikke at have det godt? Jeppe og Marie er ikke i tvivl om at man skal spørge dem om de har det godt! “Man kan altid bare spørge: Er der noget du gerne vil snakke om?” siger Marie.
Marie og Jeppe har arbejdet sammen siden 2004, og har bl.a. lavet programmerne "Lille Nørd" og "Vilde Venner" sammen. Jeppe er født i 1980, Marie i 1978.
Marie og Jeppe siger: Vi tror på, man skal turde tale om alt. Også om sygdomme. Det gælder alt fra influenza til psykiske sygdomme.
Marie og Jeppe forklarer hvad de forstår ved en psykisk sygdom.
vis info
Det er svært at forstå psykiske sygdomme – bl.a. fordi det hele foregår inde i hovedet, og man kan ikke se sygdommen som man f.eks. kan se en brækket arm eller en snotnæse. Det er også svært at forklare, hvad en psykisk sygdom er. I dette klip bruger Marie og Jeppe hjernen “Olga” til at forklare hvad de forstår ved en psykisk sygdom.
Marie og Jeppe har arbejdet sammen siden 2004, og har bl.a. lavet programmerne "Lille Nørd" og "Vilde Venner" sammen. Jeppe er født i 1980, Marie i 1978.
Marie og Jeppe siger: Vi tror på, man skal turde tale om alt. Også om sygdomme. Det gælder alt fra influenza til psykiske sygdomme.
Marie og Jeppe gennemgår de psykiske lidelser de kender til
vis info
Marie og Jeppe taler i dette klip om de psykiske lidelser, de kender til. Nogle af dem kender de godt lidt selv – f.eks. taler Jeppe om at han måske har nogle elementer af OCD, mens Marie godt kender til at være ked af det i en periode.
Marie og Jeppe har arbejdet sammen siden 2004, og har bl.a. lavet programmerne "Lille Nørd" og "Vilde Venner" sammen. Jeppe er født i 1980, Marie i 1978.
Marie og Jeppe siger: Vi tror på, man skal turde tale om alt. Også om sygdomme. Det gælder alt fra influenza til psykiske sygdomme.
Karen fortæller, at hun opfatter sig selv som helt rask nu.
vis info
Karen har, bortset fra et enkelt tilbagefald, været fri for selvskadende adfærd i flere år nu. Hun føler sig sikker på, at hun aldrig vil skade sig selv igen. Det, der især hjalp hende, var mødet med en meget skrap og vedholdende psykolog, der lærte hende at håndtere svære følelser – uden at have noget skarpt i hånden imens.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Det, der var afgørende for, at jeg fik det bedre, var helt klart mine veninder
vis info
Karen fortæller, at hun kom igennem sin sværeste periode med hjælp fra nogle meget nære veninder.
Det, der var afgørende for, at jeg fik det bedre, var helt klart mine veninder, siger hun.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Karen giver sit bedste råd til forældre med en søn eller datter, der skader sig selv
vis info
Hvad gør man, hvis man finder ud af, at ens søn eller datter skærer i sig selv? En situation der kan være meget svær at tackle. Karen giver i dette klip sit bedste råd, og fortæller at man nemt kan gøre ondt værre ved at blive forfærdet over handlingen. Hun mener med sin egen erfaring, at det er enormt vigtigt, at forældrene forholder sig nøgternt til sagen.
Så må mor og far græde, råbe og skrige, når de er alene sammen, siger hun.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Karen så hvor ulykkelige hendes forældre blev, da de opdagede at hun skar, og det gjorde det hele værre.
vis info
Det er den værste dag i mit liv, siger Karen, om dén dag hendes forældre opdagede, at hun skar i sig selv. Forældrene var ulykkelige, og da Karen så hvor ondt hun havde gjort dem, blev hendes trang til at skære voldsomt forstærket.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Ingen var dengang tæt nok på Karen til, at de kunne nå ind til hende
vis info
Karen kunne sætte et pokerfjæs op, når nogen spurgte til, hvordan hun havde det.
Jeg ville aldrig nogensinde indrømme overfor nogen, at der var noget galt med mig, siger hun.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Hvad er depression ? Jeg vil sige, at depression er følelsen af sorg og frustration. Det er meget smerte- og lidelsesfuldt, siger Sara
vis info
Det er svært at forklare, hvordan det er, at have en depression. Derfor er der mange, der har svært ved at forstå det, siger Sara. Hvis man ser på de officielle symptomer står der bl.a. “nedtrykthed”. Det mener Sara er misvisende: Jeg vil istedet sige, at depression er følelsen af sorg og frustration. Det er meget smerte- og lidelsesfuldt.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Den smerte man føler ved en depression har ikke en egentlig årsag
vis info
Sara forklarer, at det er helt normalt, at folk spørger, hvorfor man er ked af det. Men jeg havde ikke noget svar, da jeg var syg med depression, og det ved jeg, at mange andre ramte heller ikke har, siger hun. Som hun siger: Den smerte man føler ved en depression, skyldes ikke noget.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Jeg vidste godt at den var gal, da jeg gik til læge, men diagnosen var alligevel frygtelig, siger Sara
vis info
Da jeg gik til læge, vidste jeg godt, at den var gal, men turde ikke tænke tanken, at det kunne være en depression, siger Sara. Det var hårdt at få at vide, at jeg var syg, men samtidig også en lettelse at finde ud af, at min tilstand skyldtes en sygdom, siger Sara og tilføjern at det mest af alt var en frygtelig oplevelse at få diagnosen.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Folk kunne godt mærke, at der var noget anderledes ved mig
vis info
“Folk kunne godt mærke, at der var noget anderledes ved mig. Én kommenterede at han slet ikke havde lagt mærke til, at jeg var i skole den dag”. Sara fortæller at det var lettest at være ærlig omkring sin sygdom.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Jeg følte mig enormt magtesløs og skuffet over, at jeg ikke selv kunne gøre noget for at få det bedre
vis info
I lang tid gik det kun ned ad bakke, på trods af medicin og terapi. Sara greb til handling: Hvis jeg fik at vide, at det hjalp at løbe en tur, så gjorde jeg det. På samme måde forsøgte Sara sig med at lytte til klassisk musik og at lægge puslespil, som efter sigende skulle fjerne fokus fra hendes sygdom. Ingen af rådene hjalp hende, og det var en stor skuffelse.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Sara ville ikke indlægges på en psykiatrisk afdeling. Hun blev i stedet passet derhjemme
vis info
Sara forklarer, at hun takkede nej til at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det gjorde hun først og fremmest fordi, hun havde svært ved at acceptere og erkende, at hun var syg. Samtidig frygtede hun at havne et sted, hvor de ikke havde ressourcerne til at tage sig af hende.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Det var en rigtig svær depression, og den var langvarig og kompliceret, fortæller Sara
vis info
Sara fortæller, at den depression hun blev ramt af, var meget alvorlig. Det var en rigtig svær depression, og den var langvarig og kompliceret, siger hun.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Sara forklarer, at hun havde brug for at blive hørt og ikke at få en masse gode råd
vis info
Noget af det bedste mine pårørende gjorde var at lytte, siger Sara uden tøven. Især lytte uden at prøve at ændre mine følelser, fortsætter hun og forklarer, hvorfor hun ikke havde brug for gode råd, men istedet bare havde brug for at blive hørt.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
En million-gevinst ændrer ikke på, at man bare er ked af det, siger Sara
vis info
Mange mennesker har svært ved at forstå, at man ikke bare kan tage sig sammen, når man lider af depression, fortæller Sara. Hun prøver ind i mellem at forklare folk, at uanset om man lige har vundet en million eller om man er omgivet af alle de mennesker, man elsker, så er man som deprimeret stadig ked af det.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Det bedste for mig - men også for mine pårørende - er, at jeg siger fra, når noget bliver for meget
vis info
Sara har skulle lære at sige fra i sit sygdomsforløb. Det har taget tid at lære, men det har været vigtigt for mig, siger Sara. Hun fortæller desuden om, hvordan det har hjulpet hende at være ærlig overfor de nærmeste fra starten.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Det har været lettere for folk, jeg mødte at fortælle om deres problemer, når jeg fortalte om mine, siger Sara
vis info
Folk har åbnet op overfor mig, hvis jeg har fortalt om min sygdom. Og det har ikke kun været psykiske lidelser, det har været alle mulige forskellige ting, forklarer Sara. Hun har oplevet, at folk i de tilfælde, havde lettere ved at fortælle om, at livet også kan være hårdt ind i mellem.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Jeg tænkte katastrofe-tanker om mit liv og min fremtid da jeg fik diagnosen "svær depression"
vis info
“Da jeg fik min diagnose var det en kæmpe katastrofe. Ikke kun for mit liv her og nu, men også for min fremtid” fortæller Sara om den proces hun var igennem da hun skulle forstå og acceptere diagnosen. Hun fortæller videre, at det er meget lettere nu: “Jeg ved nu, at det ikke er hele mig, og jeg ved, at det ikke vil være hele mig i fremtiden”. Sara taler videre om, at vi alle har forskellige livsvilkår: “Jeg kan stadig få et godt liv – det er jeg helt sikker på”.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Sara husker, at hun var meget, meget ked af det som 10-11-årig
vis info
Sara fik diagnosen ‘svær depression’ som 18-årig, men det var ikke første gang, hun var ked af det. Hun husker, at hun var meget, meget ked af det, da hun var 10-11 år: Jeg græd hver eneste dag, og havde ikke lyst til noget som helst.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Jeg ville ønske, at nogen havde spurgt ind til, hvorfor jeg græd hele tiden, siger Sara
vis info
Adspurgt om man kunne have gjort noget for Sara, da hun i en alder af 10-11 år oplevede de første depressionssymptomer svarer hun bl.a.: Jeg ville ønske, at jeg dengang havde vidst, at det ikke var normalt at have det så dårligt. Og jeg ville ønske at nogen havde spurgt ind til, hvorfor jeg græd hele tiden.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Sara skulle prøve mange slags medicin, før hun fik den rette effekt af behandlingen
vis info
Sara startede med at få medicin et halvt år efter, hun fik diagnosen ‘svær depression’. Hun skulle igennem en lang række af præparater, før man fandt frem til dét, der virkede for hende. Sara var overrasket over, hvor mange bivirkninger der fulgte med, men siger: At få medicin kan være nødvendigt, hvis man er rigtig syg.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Ingen mennesker undgår svære omstændigheder i livet. Få det bedste ud af det, siger Sara
vis info
Sara taler i dette klip om, at vi alle har forskellige livsomstændigheder, og at mange ting i livet kan være hårde. Nogle lever med fysiske sygdomme, andre med psykiske-. Nogle mennesker mister en mor eller far eller et barn. Min pointe er, at vi alle kan have svære omstændigheder i livet. Det vigtigste er, at få det bedste ud af det.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Jeg fortæller gerne om min depression. Jeg føler, at jeg hjælper andre på den måde, siger Sara
vis info
Sara fortæller, at det er vigtigt for hende, at fortælle om sin sygdom. Derfor skriver hun sin blog, siger ja til interview om depression og taler med andre mennesker om det. Det er vigtigt, fordi jeg føler, jeg kan gøre noget for andre mennsker, men også fordi jeg føler, at jeg gør noget for mig selv.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Sara forklarer depression med et digt. "Verden var så uoverskuelig, at jeg ikke engang kunne stå ud af sengen om morgenen"
vis info
Sara kender de officielle beskrivelser af, hvordan det er at have en depression. Men hun føler ikke, at ‘nedsat stemningsleje’ og lignende forklarer, hvordan hun havde det. Verden var så uoverskuelig, at jeg ikke engang kunne stå ud af sengen om morgenen, siger Sara.
Læs mere på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og depressionsforeningen.dk.
Sara er født i 1989. Som 18-årig fik hun diagnosen svær depression, der varede i to år. Sara har altid været åben omkring sin sygdom og holder i dag foredrag om depression.
Læs mere om Sara på hendes blog lykketyven.dk
Jeg er mere følsom end de fleste. Det tror jeg, er en af grundene til, at jeg blev syg
vis info
Karen mener, at hun er mere følsom end de fleste. Jeg tror, der er mennsker, der kan holde til mere end andre, siger hun, og taler desuden om mere hårdføre mælkebøtte-børn overfor de mere sarte orkidé-børn, som hende selv.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Børn skal lære, at følelser er noget, man taler om, og de skal accpteres
vis info
Jeg tror mange har alt for svært ved at vise svagheder og svært ved at bede om hjælp, siger Karen. Hun mener, at vi skal blive meget bedre til at tale om, og forholde os til følelser: Børn skal lære, at følelser er noget man taler om, og de skal accpteres og holdes om.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Det hele bliver værre og værre, og du bliver svagere og svagere af at skære
vis info
Man har det bestemt ikke godt bagefter, siger Karen om den ekstremt kortvarige rus, hun fik af at skære i sig selv.
Hver gang man har skåret i sig selv, og fået opfyldt det her behov, jamen så er det også bare efterfulgt af så meget mere skam og så mange flere negative følelser.
Læs mere på tabu.dk, ungekompasset.dk , Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade eller LMS.
Karen er født i 1994. Hun skar i sig selv - såkaldt "cutting" - i en periode fra hun var 14 -16 år gammel.
Bortset fra et kort tilbagefald i 17-års-alderen har Karen været fri for selvskadende adfærd siden.
Man er meget idérig, har et større talebehov, man afbryder folk og ens idéer er så vilde
vis info
Anja fortæller om hypomani: Man er meget idérig, har et større talebehov, man afbryder folk og ens idéer bliver vildere og vildere.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
En hypomanisk fase vil altid aftage og blive efterfulgt af en realistisk og ofte også depressiv fase
vis info
Anja fortæller, at hun ofte tramper på folk og tager rampelyset, når hun befinder sig i den hypomaniske fase. Efterfølgende kommer realitetssansen og skyldfølelsen. Den skyldfølelse er faktisk forfærdelig, fortæller hun.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Anja skal nogle gange mindes om, at hun er syg, selv om hun har det fantastisk godt
vis info
Anja kan godt komme i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet er syg. Hun føler sig til besvær, når hun skal have hjælp fra psykiatrien. Hendes bipolare lidelse gør, at hun veksler mellem hypomani, normalfase og depression.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
I perioder tager jeg hverken telefonen eller svarer på SMS'er
vis info
Anja fortæller, at det ikke er nemt at opnå forståelse. Specielt i den ældre generation oplever hun, at det kan være svært at møde forståelse. De venner, der har holdt fast, er dem, der har forstået, at jeg forsvinder i perioder.
Læs mere om bipolar lidelse på psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk
Anja er født i 1988. Hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse i 2011.
Der er ingen der går fri - alle kan risikere at få en psykisk sygdom. Selv store sportsstjerner eller skuespillere.
vis info
Kristian taler i dette klip om, hvem der kan blive ramt af en psykisk sygdom – Det kan alle! Ligesom alle kan brække benet eller få influenza.
Kristian Gintberg er født i 1988. Kristian har bl.a. lavet programmet "Ramasjang Mysteriet", der sendes på DR Ramasjang.
Kristian siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi jeg synes, det er vigtigt, at gøre det mindre tabubelagt at tale om psykiske lidelser. Både samfund og privatpersoner fortjener at give psykiske lidelser samme opmærksomhed som fysiske.
Selvom du ikke tror det, kan du være næsten helt sikker på, at andre har prøvet eller følt det samme som dig.
vis info
Kristian mener, at mange kan have en tendens til at lukke sig inde i sig selv, og ikke tale om problemerne. Nogle gange fordi man føler sig alene med sine udfordringer. Det er forkert, siger Kristian – Tal med andre om hvordan du har det!
Kristian Gintberg er født i 1988. Kristian har bl.a. lavet programmet "Ramasjang Mysteriet", der sendes på DR Ramasjang.
Kristian siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi jeg synes, det er vigtigt, at gøre det mindre tabubelagt at tale om psykiske lidelser. Både samfund og privatpersoner fortjener at give psykiske lidelser samme opmærksomhed som fysiske.
Hvis man kan se, at en ven har det skidt, er det langt bedre at sige noget, fremfor at tie..
vis info
Kristian opfordrer til at man “blander sig”, hvis man kan se, at en ven har det dårligt. “Det gør enormt meget, at man ved der er nogen der har lyst til at tage sig af én – og har set at man har det dårligt” siger Kristian.
Kristian Gintberg er født i 1988. Kristian har bl.a. lavet programmet "Ramasjang Mysteriet", der sendes på DR Ramasjang.
Kristian siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi jeg synes, det er vigtigt, at gøre det mindre tabubelagt at tale om psykiske lidelser. Både samfund og privatpersoner fortjener at give psykiske lidelser samme opmærksomhed som fysiske.
Man er ikke helt kuk-kuk, bare fordi man har en psykiatrisk diagnose.
vis info
Kristian mener, at f.eks. Hollywoodfilm har gjort det svært at tale om psykiske sygdomme – fordi psykisk syge på film ofte bliver gjort til nogle helt “kuk kuk mennesker”! Kristian understreger at man altså ikke er helt skør, bare fordi man har en psykisk sygdom!
Kristian Gintberg er født i 1988. Kristian har bl.a. lavet programmet "Ramasjang Mysteriet", der sendes på DR Ramasjang.
Kristian siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi jeg synes, det er vigtigt, at gøre det mindre tabubelagt at tale om psykiske lidelser. Både samfund og privatpersoner fortjener at give psykiske lidelser samme opmærksomhed som fysiske.
Hvis jeg har en dårlig dag, så hjælper det mig, at løbe en lille tur...
vis info
Kristian fortæller, hvad der hjælper ham, hvis han har en rigtig dårlig dag.
Kristian Gintberg er født i 1988. Kristian har bl.a. lavet programmet "Ramasjang Mysteriet", der sendes på DR Ramasjang.
Kristian siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi jeg synes, det er vigtigt, at gøre det mindre tabubelagt at tale om psykiske lidelser. Både samfund og privatpersoner fortjener at give psykiske lidelser samme opmærksomhed som fysiske.
Kristina har altid haft en følelse af at være forkert og udenfor
vis info
Adspurgt om hvornår Kristina første gang registrerede, at noget var galt, svarer hun, at hun altid har følt sig anderledes. Hun følte sig udenfor i skolen, og at klassekammeraterne ikke kunne lide hende. Hun fortæller også om sit første selvmordsforsøg, hvor hun som 14-årig tog en overdosis piller.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Kristina giver sit bud på, hvilke tegn og adfærdsmønstre man skal være opmærksom på som forældre.
vis info
Kan udenforstående, f.eks. forældre, spotte en personlighedsforstyrrelse? Kristina giver sit bud på, hvilke tegn og adfærdsmønstre man skal være opmærksom på.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Kristina fortæller om perioden op til, at hun som 14-årig var tæt på at tage sit eget liv med en overdosis piller.
vis info
Kristina fortæller om perioden op til, at hun som 14-årig var tæt på at tage sit eget liv med en overdosis piller. Hun fortæller, at hun var dygtig i skolen, og god til sport, men havde en følelse af ikke at kunne finde ud af livet. Kristina siger: Det var en følelse af at være overflødig, og af ikke at høre til. En følelse af ikke at være elsket.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Borderline kædes ofte sammen med traumer og overgreb. Årsagen kan være langt mindre synlig
vis info
Kristina er vokset op i en kernefamilie med mor, far og bror. Hun har ikke oplevet traumatiske hændelser eller været udsat for overgreb. Hun har ‘bare’ haft forældre, der var mentalt fraværende hver dag.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Jeg var kraftedme i konflikt hele tiden - drama og skænderier, siger Kristina
vis info
Man har en oplevelse af, at noget er galt, men man ved ikke hvad. Kristina forklarer, hvad diagnosen “Borderline” handler om. Bl.a. at forstyrrelsen gør relationen til andre mennesker meget besværlig. Jeg var kraftedme i konflikt hele tiden – drama og skænderier, siger hun.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Man er 'fejlkodet', og det eneste der hjælper er terapi
vis info
Borderline er ikke en sygdom, og derfor findes der ikke medicin, der afhjælper eller stabiliserer. Kristina siger, at man skal lære at forstå, at man er ‘fejlkodet’. Det, der hjælper, er “terapi, terapi, terapi”.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Jeg var jokeren eller entertaineren i mine relationer - og så var det ikke en relation, men en funktion
vis info
Kristinas personlighedsforstyrrelse gjorde det tæt på umuligt for hende at have venner, da hun var yngre. Jeg var jokeren eller entertaineren i mine relationer – og så var det ikke en relation, men en funktion.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Diagnosen gav støj: Som at have Rammstein i ørerne, mens man kører på en vild rutschebane...
vis info
Kristina forklarer i dette klip, hvorfor hash og alkohol var så farligt for hende. Hun oplevede total ro, når hun var påvirket. I modsætning til hendes dagligdag med personlighedsforstyrrelsen, hvor alt føltes kaotisk.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Om om angsten for at blive forladt
vis info
Kristina taler i dette klip om angsten for at blive forladt. Angsten for at blive forladt har været central i hendes diagnose: Hvis man som barn bliver forladt af sine forældre, er man prisgivet. Den angst bærer man med sig og kan derfor ikke finde ud af, at være i en relation til et andet menneske.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
vis info
At det ikke er en sygdom er ikke ensbetydende med, at det ikke er sindssygt invaliderende at leve med, siger Kristina og forklarer videre at dette samtidig gør, at man ikke kan medicinere sig ud af en borderline diagnose.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Livet er blevet en gave, som man næsten skal værne om, siger Kristina
vis info
Nu tør jeg leve mit liv og synes, at livet er smukt igen. Sådan siger Kristina om sit liv i dag. Hun er dermed et levende bevis på, at terapi og hårdt arbejde kan betale sig, selvom alt til tider kan synes at være håbløst.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Fremgang kræver, at man tør at skabe en ægte relation klient og terapeut i mellem
vis info
Kristina er ikke i tvivl om, hvad der hjælper, når man lider af en personlighedsforstyrrelse: Masser af terapi. Kristina siger om sit terapiforløb: Det er næsten som at være blevet vækket til live.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Som behandler skal man turde at blive følelsesmæssigt påvirket, når man har med borderline-klienter at gøre
vis info
Kristina forholder sig overordnet til, hvordan hun ser på fremtiden for mennesker med personlighedsforstyrrelser. Hun mener, at fremtiden er lys, fordi vi hele tiden bliver klogere på problemstillingen. Hun peger i særdeleshed på, at man som behandler skal turde at blive følelsesmæssigt påvirket, når man behandler en person med borderline: Forestil dig, at der sidder en behandler overfor dig, som du kan mærke er bange for at blive følelsesmæssigt påvirket. Så viser vedkommende dig netop, at dét, du er bange for, ER farligt.
Læs mere på ungekompasset.dk, psykiatrifonden.dk eller borderlinenetværket.dk.
Kristina er født i 1975. Hun husker at have været selvskadende som barn, men de første egentlige symptomer på borderline oplever hun som ca. 18 årig. Først da Kristina er 30 år kommer hun i terapeutisk behandling, og er i dag diagnosefri.
Om hvad der har hjulpet Mathilde
vis info
Musik hjalp Mathilde, når hun var destruktiv. Hun fortæller også, at det kan føles destruktivt, at fornægte sit behov for at være destruktiv.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Sådan vil jeg ikke dø
vis info
Jeg troede, jeg skulle være indlagt et par dage. Mathilde fortæller om, hvordan hun blev indlagt på en psykiatrisk afdeling. Hun kunne ikke længere overbevise folk omkring sig om, at hun havde det okay. Lægerne kunne se, at hun var så svækket, at hun var i fare for at dø. Mit hjerte fungerede ikke. Mine organer fungerede ikke, og der blev jeg bange, fortæller Mathilde. Jeg blev lagt i en seng, og overvåget 24 timer i døgnet og blev tvangsfodret med sonde.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Minderne om sygdommen er så diffuse og tågede, at Mathilde af til kommer i tvivl om, hvorvidt det var hende, det skete for
vis info
Jeg havde det som om, jeg stod og kiggede gennem en dugget rude ind på mit liv. Sådan oplevede Mathilde perioden med anoreksi. Hun har mange sorte huller, hvor hun ikke husker noget, og de minder hun har, er sammensmeltede og tågede. Mathilde fortæller også, at hun kan blive ked af det og vred over den måde, hun blev behandlet på som patient.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Mathilde har et vigtigt budskab til folk, der er ramt af en spiseforstyrrelse: Det kan gå væk!
vis info
Mathilde oplever ofte, at personer med anoreksi spørger hende, om det virkelig er muligt, at de negative tanker kan forsvinde: Det kan de. Jeg tænker ikke på det mere. Jeg tænker ikke på mad. Jeg tænker ikke på min vægt. Jeg har det godt med min krop. Jeg har det godt med mig selv.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
vis info
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Mathilde fortæller om, hvordan anoreksi overtog styringen i hendes liv
vis info
Mathilde svarer på, hvad det indebærer at have anoreksi: Det er noget, som går ind og erstatter alle dine andre tanker. Hun fortæller videre, at hun vidste den var gal, da hun begyndte at gå i Rema 1000 hver dag efter skole for at kigge på mad.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Mathilde fik ros for at løbe hver morgen og for at spise mindre
vis info
I starten af sit sygdomsforløb oplevede Mathilde at få ros for sin livsstil: “Ej, hvor er du sej, at du er ude at løbe kl. 6 om morgenen, og ikke spiser alt det dér…” siger Mathilde og fortsætter: Jeg tror, vi skal passe på med at rose hinanden med de der ting. For hvornår er noget sundt, og hvornår er det sygt?
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Det blev afgørende for Mathildes helbredelse, at hun ikke kunne løfte sin nyfødte nevø op
vis info
Mathildes nevø blev en afgørende faktor i hendes helbredelse. Da hun ville løfte ham op som nyfødt, var hun så svækket, at hun ikke kunne. Hun fortæller: Det var virkelig voldsomt for mig. Shit, så er den virkelig gal, for det vil jeg kunne, sagde hun til sig selv. Mathilde peger også på musik som en anden ting, der har hjulpet hende til at få det bedre.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Mathilde har selv haft fordomme omkring psykiske lidelser
vis info
Mathilde fortæller om fordomme, og at hun selv havde forudindtagede holdninger da hun blev indlagt bl.a. sammen med mennesker med skizofreni. En lidelse hun har svært ved at forstå: “Også fordi det er så forskelligt, hvordan man er syg”.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Mathilde mødte en plejer på psykiatrisk hospital, der kaldte hende for anoreksi-pigen
vis info
Mathilde fortæller om sin indlæggelse på psykiatrisk hospital, hvor hun bl.a. mødte en plejer, der konsekvent kaldte hende for ‘anoreksi-pigen’. Henter du lige noget vand til ‘anoreksi-pigen’, kunne hun finde på at sige. Det var simpelthen så nedværdigende lige pludselig bare, at være sin sygdom, fortæller hun.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Man skal handle, hvis man har det dårligt. Søg hjælp og tro på, at du kan få det bedre, siger Mathilde
vis info
Mathildes bedste råd er, at man husker, at man selv skal gøre noget, for at få det bedre. Hvis man først tænker, at man er fanget i noget eller har en sygdom, så skal der gøres noget, siger hun.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Jeg har overvundet en svær sygdom og ved i dag, hvad der er godt for mig
vis info
Jeg tænker positivt om mit sygdomsforløb. Det har givet mig stor bevidsthed om mig selv og mit sind, siger Mathilde om sin spiseforstyrrelse. Hun er glad for at have overvundet en så svær sygdom i så ung en alder – og ved nu, hvad der er godt og dårligt for hende.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Jeg har et misbrugsgen, og ser anoreksi som en form for misbrug
vis info
Jeg tror helt klart, at jeg har et misbrugsgen, siger Mathilde. Hun oplevede anoreksi som en form for misbrug, og er ikke i tvivl om, at hendes misbrugsgen, er en del af årsagen til, at hun blev ramt af en spiseforstyrrelse.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Man skal turde at lytte til sine venner, når de har det svært
vis info
“Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige!” Det har folk sagt til Mathilde, når de efterfølgende har forholdt sig til hendes sygdomsperiode. Hendes respons er: Man behøver ikke at sige noget – bare lad vær med at gå væk!
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Hvad laver man, hvis man ikke er syg? spørger Mathilde
vis info
At blive rask var udfordrende for Mathildes identitetsfølelse: Jeg fik en følelse af, at jeg var kedelig, hvis jeg levede normalt. Mathilde siger, at hun dengang gerne ville have vidst, at livet også bare kan være kedeligt og trist, og at der ikke er noget farligt i det.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Jeg gik rundt i en tåge, som bare var destruktiv, siger Mathilde
vis info
Jeg var væk, jeg troede ikke jeg kunne blive rask. Jeg havde ingen livslyst. Mathilde fortæller, hvor hårdt sygdommen tog på hende: Det var ret skræmmende. Jeg havde ikke kræfter til andet end at skade mig selv.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
Tilbagefald kan ske: Jeg har mega meget respekt for sygdommen, siger Mathilde
vis info
I dag er anoreksien væk. Mathilde tænker ikke på mad mere. Den selvskadende adfærd er heller ikke en del af hendes liv mere. Ligesom man siger, at en alkoholiker stadig er alkoholiker selvom han er ædru. Sådan ser jeg også mig selv.Jeg ved, at jeg godt kunne falde tilbage, siger hun.
Mathilde er født i 1989. Udviklede som 16-årig en spiseforstyrrelse, der bl.a. medførte indlæggelse på en lukket afdeling i et halvt år. Mathilde overvandt sygdommen og har været rask i 7 år. Mathilde lever af at skrive sange og spille musik, se mere på: mathildefalch.dk
Mathilde siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi det er meget vigtigt for mig at være med til at forsøge at bryde de tabuer, som jeg selv har følt mig underlagt. At være med til at forsøge at afmystificere psykisk sygdom og sårbarhed, og forbi jeg har et ønske om at vise, at man kan komme ud på den anden side af en psykisk sygdom og få et godt liv.
At have angst, det er som at stå overfor en rasende tiger, siger Sebastian
vis info
Sebastian beskriver, hvordan han oplevede angstanfald. Lige pludselig er det ikke trygt længere, forklarer han. Han siger, at han lige så godt kunne stå overfor en rasende tiger. Det er sådan, det føles i kroppen.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Angst kan opstå af mange forskellige årsager, fortæller Sebastian
vis info
Sebastian ved ikke, hvorfor han fik angst – eller hvorfor det forvandt igen. Jeg tror, der kan være mange forskellige årsager til det hos folk. Det kan være misbrug, personlige oplevelser, sorg og ulykke. Sebastian kan dog huske, at han har haft angst, da hans mor var syg.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Hvis man er bange for, at man ikke er rigtig klog, så skal man sgu snakke med nogen, siger Sebastian
vis info
Jeg fik angst første gang i starten af 20’erne, fortæller Sebastian, der siden har haft angstanfald, men mindre og mindre hyppigt. Han siger også, at han kunne begrænse angsten ved at tale med nogen. I dag er angsten helt væk.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Tal med folk, du tror, har det svært - med det samme!
vis info
Hvis man har på fornemmelsen, at én man kender ikke har det godt, skal man tale med vedkommende om det: “Er du okay? Du virker forvirret?”. Sebastian fortsætter: Hvis personen nægter på en troværdig måde, så er der måske ikke noget.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Er der noget du vil snakke om?
vis info
Når man har sådan en sygdom, har man den jo med over alt, hvor man går og i alt, hvad man foretager sig, siger Sebastian. Derfor mener han, at det er vigtigt at tale om det.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Sebastian forklarer, hvad det vil sige, når noget er tabu
vis info
Man hører ofte ordet ‘tabu’ i sammenhæng med psykiske lidelser. Sebastian forklarer, hvad det vil sige, når noget er tabuiseret: Vi ved alle sammen godt, at det eksisterer, men det er tabu, og derfor taler man ikke om det.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Man har en anden opfattelse af virkeligheden, end 'normale' mennesker har, siger Sebastian
vis info
Sebastian forklarer, hvad han forstår ved psykiske lidelser: Man har en anden opfattelse af virkeligheden end ‘normale’ mennesker har. Altså, man ser hele verden på en anden måde. Han forklarer videre, at det skyldes, at noget er anderledes inde i hjernen på psykisk syge i forhold til andre mennesker.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Det er derude. Problemerne, som helt almindelige mennesker roder med...
vis info
Sebastian mener, det er lettere for ham at tale om sine oplevelser, end det er for mennesker, der oplever mere ‘alvorlige’ psykiske lidelser: “Hey, det var bare et angstanfald, og jeg har det okay i dag”. Men hvorfor er det egentlig så svært at tale om dét, der foregår inde i hovedet? Sebastian giver sit bud.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
... så havde jeg nok skammet mig!
vis info
“Mange føler at der er skam forbundet med at have psykiske problemer” indleder Sebastian og fortsætter: “Sådan har det historisk set altid været, at folk der var psykisk ustabile, var man bange for”. Sebastian skammer sig ikke over sine angstanfald, og kan sagtens tale om det: “Men hvis jeg havde danset nøgen og sunget halleluja, havde jeg nok skammet mig”.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Da Mads var 15, begyndte han at få det dårligt, og oplevede de første symptomer
vis info
Mads fortæller, hvordan sygdommen kom snigende, da han var omkring 15 år gammel: Jeg fik tankemylder – al for meget tankeaktivitet. Jeg fik svært ved at omgås folk og være social.
Læs mere på psykiatrifonden.dk og ungekompasset.dk.
Mads er født i 1986. Som 15 årig udviste han første gang symptomer på skizofreni - han var psykotisk og havde social angst. Derudover led han af ordimmobilitet, og var i lange perioder ude af stand til at tale. Omkring 20 års alderen begyndte Mads at få det bedre, og han er i dag erklæret rask. Se mere om Mads på hans egen hjemmeside.
Sygdommen har gjort mig til den person, jeg er i dag, siger Mads
vis info
Mads lægger ikke skjul på, at det var ufatteligt hårdt, da han havde det værst. Men samtidig føler han, at han har fået enormt meget positivt ud af skizofreni-diagnosen: I dag er jeg utroligt glad for, at jeg blev syg. Det nytter i hvert fald ikke noget, at være andet.
Læs mere på psykiatrifonden.dk og ungekompasset.dk.
Mads er født i 1986. Som 15 årig udviste han første gang symptomer på skizofreni - han var psykotisk og havde social angst. Derudover led han af ordimmobilitet, og var i lange perioder ude af stand til at tale. Omkring 20 års alderen begyndte Mads at få det bedre, og han er i dag erklæret rask. Se mere om Mads på hans egen hjemmeside.
Hvem har ikke prøvet at være genert, siger Mads, da han skal forklare nogle af symptomerne på skizofreni
vis info
Mads forklarer, hvordan han oplevede at have skizofreni. Skizofreni for mig er en lang række af symptomer, starter han, og fortæller bl.a. om sin trang til at isolere sig.
Læs mere på psykiatrifonden.dk og ungekompasset.dk.
Mads er født i 1986. Som 15 årig udviste han første gang symptomer på skizofreni - han var psykotisk og havde social angst. Derudover led han af ordimmobilitet, og var i lange perioder ude af stand til at tale. Omkring 20 års alderen begyndte Mads at få det bedre, og han er i dag erklæret rask. Se mere om Mads på hans egen hjemmeside.
Jeg fortalte ingen om min sygdom dengang. I dag ved jeg, at det er væsentligt at åbne sig for andre
vis info
Mads fortæller, at han ikke åbnede sig for nogen, da han blev syg. Jeg havde ikke brug for venner, mente jeg dengang. Så der var ikke nogen jeg gik ud og fortalte det til, siger Mads. I dag, hvor han er helbredt, understreger han, at det er meget væsentligt at tale med andre mennesker om, hvordan man har det.
Læs mere på psykiatrifonden.dk og ungekompasset.dk.
Mads er født i 1986. Som 15 årig udviste han første gang symptomer på skizofreni - han var psykotisk og havde social angst. Derudover led han af ordimmobilitet, og var i lange perioder ude af stand til at tale. Omkring 20 års alderen begyndte Mads at få det bedre, og han er i dag erklæret rask. Se mere om Mads på hans egen hjemmeside.
Der skete ingenting i mit liv - og jeg husker intet - i adskillige år
vis info
Mads fortæller, at sygdommen udviklede sig over lang tid. Til sidst gik det hen og blev hverdag. Jeg har et sort hul i hukommelsen på adskillige år, fortæller han.
Læs mere på psykiatrifonden.dk og ungekompasset.dk.
Mads er født i 1986. Som 15 årig udviste han første gang symptomer på skizofreni - han var psykotisk og havde social angst. Derudover led han af ordimmobilitet, og var i lange perioder ude af stand til at tale. Omkring 20 års alderen begyndte Mads at få det bedre, og han er i dag erklæret rask. Se mere om Mads på hans egen hjemmeside.
Jeg mener ikke, man kan skelne mellem at være normal eller ikke-normal, siger Mads
vis info
Jeg mener ikke, man kan skelne mellem at være normal eller ikke-normal, siger Mads. Jeg har vel en masse normale planer, som andre mennesker også har, siger han. Han er dog samtidig bevidst om, at hans tilgang til ekstremport er usædvanlig i mange folks øjne.
Læs mere på psykiatrifonden.dk og ungekompasset.dk.
Mads er født i 1986. Som 15 årig udviste han første gang symptomer på skizofreni - han var psykotisk og havde social angst. Derudover led han af ordimmobilitet, og var i lange perioder ude af stand til at tale. Omkring 20 års alderen begyndte Mads at få det bedre, og han er i dag erklæret rask. Se mere om Mads på hans egen hjemmeside.
Mads mener, at man skal mane myterne i jorden, så godt man kan
vis info
Det bedste man kan gøre, hvis man møder folk med fordomme overfor psykisk syge er at modbevise det, siger Mads: Man skal vise dem, at det ikke er sandt, det de tror.
Læs mere på psykiatrifonden.dk og ungekompasset.dk.
Mads er født i 1986. Som 15 årig udviste han første gang symptomer på skizofreni - han var psykotisk og havde social angst. Derudover led han af ordimmobilitet, og var i lange perioder ude af stand til at tale. Omkring 20 års alderen begyndte Mads at få det bedre, og han er i dag erklæret rask. Se mere om Mads på hans egen hjemmeside.
Man finder ud af, at det kan være en leg at lære noget nyt - f.eks. trommer istedet for matematik!
vis info
Sisse forklarer om forskellen på at skulle lære noget i skolen og at skulle lære at spille f.eks. trommer: “Selvom man har ADHD og er vant til at det er dødbesværligt, at skulle lære noget nyt, så kan det pludselig være en leg at lære noget nyt”. Det positive er yderligere at man kan overføre indlæringsmekanismerne fra øvelokalet til skolen.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Sisse er født i 1983. Hun er konservatorieuddannet musiker og certificeret ADHD-coach. Sisse underviser bl.a. børn og unge med forskellige psykiatriske diagnoser - på musikskolen Zag Du Gaf i København.
Sisse siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi sådan et website forhåbentlig kan hjælpe dem, der føler sig som "Palle alene i verden." Så kan de se, at de langt fra er alene og ikke er de eneste, som føler sig udfordret eller anderledes. Børn og unge med en psykisk lidelse skal have samme muligheder og chancer, som alle andre. De er meget mere end bare deres sygdom, og jeg håber at Headmatters kan fungere som inspiration og motivation, uanset hvilke udfordringer man slås med.
Børn med diagnoser kan lære at lære gennem musik!
vis info
Sisse fortæller i dette klip om hvordan de elever hun har haft i musikskolen i længere tid, udvikler sig, og det er ikke kun musikalsk. “Hvis det handler om, at man virkelig gerne vil lære at spille trommer, skal man nok få løst opgaven” siger Sisse, og forklarer, at man kan overføre disse indlæringsmekanismer til andre svære emner, som f.eks. matematik.
Sisse er født i 1983. Hun er konservatorieuddannet musiker og certificeret ADHD-coach. Sisse underviser bl.a. børn og unge med forskellige psykiatriske diagnoser - på musikskolen Zag Du Gaf i København.
Sisse siger: Jeg støtter Headmatters.dk, fordi sådan et website forhåbentlig kan hjælpe dem, der føler sig som "Palle alene i verden." Så kan de se, at de langt fra er alene og ikke er de eneste, som føler sig udfordret eller anderledes. Børn og unge med en psykisk lidelse skal have samme muligheder og chancer, som alle andre. De er meget mere end bare deres sygdom, og jeg håber at Headmatters kan fungere som inspiration og motivation, uanset hvilke udfordringer man slås med.
At blive diagnosticeret gav mig svar på, hvorfor jeg havde haft mine vanskeligheder
vis info
Marie-Louise blev diagnosticeret i 2013, hvilket er forholdsvist sent, i betragtning af at ADHD er et medfødt handicap. Hun beskriver det som en lettelse endelig at få en forklaring på, hvorfor hun altid har følt sig anderledes: “Der er en grund til, at jeg har mine vanskeligheder. Og der er en grund til, at mit liv har været som det har”.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
ADHD er ikke bare noget der pludselig opstår - det er medfødt
vis info
Marie-Louise peger på, at der er mange misforstående fordomme omkring ADHD. F.eks. ved mange ikke – inkl hende selv før hun blev diagnosticeret – at ADHD er et medfødt handicap.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Marie-Louise fortæller om opmærksomhedsforstyrrelse, overaktivitet og impulsivitet.
vis info
Marie-Louise har selv alle kernesymptomerne på ADHD, hvilket vil sige, at hun oplever opmærksomhedsforstyrrelse, overaktivitet og impulsivitet. I dette klip giver hun sit bud på de forskellige udgaver af handicappet.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Det at have ADHD kan også være positivt - jeg får en masse gode idéer hele tiden...
vis info
“Hvis man fjerner min ADHD, fjerner man også en stor del af min personlighed” siger Marie-Louise. Hun mener at man bliver nødt til at omfavne sin tilstand, da man ellers kan risikere at blive bitter.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Jeg skulle bruge tid til at erkende: "Jo, jeg har ADHD"
vis info
“Du møder stort set ingen der ikke har en holdning til ADHD eller modsat ikke ved, hvad det drejer sig om, og derfor tager afstand” fortæller Marie-Louise. Det faktum at ADHD er medfødt, gør det nemmere for mig, at acceptere det” siger hun samtidig om at blive diagnosticeret som voksen, i en alder af 22 år, og fortsætter: “Da jeg blev diagnosticeret, tog det mig et par måneder at komme ovenpå. Jeg skulle erkende: Jo, jeg har ADHD!”:
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Der er altid noget godt at leve for, men det opvejede ikke hvordan jeg havde det
vis info
“Jeg ventede bare på, at der skulle ske noget, så jeg kunne slippe herfra” fortæller Marie-Louise om perioden hvor hun havde det værst. Hun siger videre, at hun var heldig at komme i hænderne på en meget dygtig psykiater som reddede hende.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Jeg har brug for det modsatte af, hvad man har lyst til give mig - nemlig en krammer
vis info
Marie-Louise fortæller at hendes ADHD gør at hun ind i mellem flipper ud – det kan f.eks. være hvis hendes dagsprogram ændrer sig, hvilket hun har meget svært at håndtere. “Jeg har i virkeligheden brug for det stik modsatte af, hvad man har lyst til at give mig, når jeg flipper ud – nemlig en krammer” siger hun.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Du skal følge dine drømme, og ikke lade din ADHD bremse dig
vis info
“Hvis du først lader ADHD’en definere dine begrænsninger, er der for alvor risiko for, at du kommer til at hade dit handicap” siger Marie-Louise, som er begyndt at læse til lærer. Det er dermed hendes store drøm, der er gået i opfyldelse, men prisen er, at hun ind i mellem ikke har andre valg end at lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Det påvirker hele dit liv, at du altid har et eller andet i baghovedet
vis info
Adspurgt om hvor meget af hendes liv der påvirkes af ADHD er Marie-Louises korte svar: “Alt”. Hun fortæller bl.a. at dét med miste fokus, som kan ske når som helst.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Og det er sgu ikke let at have ADHD!
vis info
“Jeg mener ikke, at der er noget der hedder ‘let’ ADHD, for det er sgu ikke let, at have ADHD” siger Marie-Louise med henvisning til nogle af de fordomme der eksisterer om ADHD, som f.eks. at mange har det, og at det er let at få.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Jeg er færdig når jeg kommer hjem - men det er ikke altid at dagen er færdig når jeg kommer hjem!
vis info
Noget af det sværeste for Marie-Louise er, at efterleve at hun i virkeligheden kun har overskud og mental kapacitet til at være i gang 4 timer om dagen. Hun studerer til daglig, og siger: “Jeg kommer igennem dagen, men så er jeg også færdig når jeg kommer hjem – men det er jo ikke altid at ens dag er færdig når man kommer hjem”.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Piger med ADHD fylder ikke lige så meget som drenge
vis info
Der er flere drenge end piger der får konstateret ADHD. Marie-Louise peger på det som værende årsagen til at man oftere hører om drenge med ADHD – men siger samtidig at piger ikke fylder lige så meget.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Det er en glimrende idé at have en bisidder med til vigtige samtaler
vis info
Marie-Louise fortæller at hendes Mor er og har været en kæmpe hjælp ift at få det bedre. Hun hører det Marie-Louise ikke hører, og husker det Marie-Louise glemmer, f.eks. i forbindelse med besøg hos terapeuter mv. Desuden tager hun de kampe Marie-Louise måske ikke selv tør eller orker at tage.
Læs mere om ADHD på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og adhd.dk.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Vi med ADHD skal kunne rumme at pårørendes rummelighed slipper op!
vis info
Det kan være svært at rumme en datter, søn eller ven med ADHD: “Alle mennesker har et maks i forhold til rummelighed” siger Marie-Louise og fortsætter. “De pårørende skal være rummelige, Men vi med ADHD skal også kunne rumme, at deres rummelighed slipper op!”…
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Spørg - med risiko for at såre - fremfor at tie!
vis info
Marie-Louise fortæller at hun langt hellere vil have, at folk stiller hende spørgsmål. Fremfor at de tier stiller og tager afstand.
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Hvis man er bange for, at man ikke er rigtig klog, så skal man sgu snakke med nogen, siger Sebastian
vis info
Jeg fik angst første gang i starten af 20’erne, fortæller Sebastian, der siden har haft angstanfald, men mindre og mindre hyppigt. Han siger også, at han kunne begrænse angsten ved at tale med nogen. I dag er angsten helt væk.
Læs mere om angst på psykiatrifonden.dk, ungekompasset.dk og angstforeningen.dk
Marie-Louise er født i 1991. Hun har haft udfordringer - ikke mindst i social sammenhænge, skole mv. - så længe hun kan huske. Marie-Louise blev i 2013 diagnosticeret med ADHD, hvilket til dels var en lettelse, da det samtidig forklarede hvad årsagen til hendes problemer var.
I dag er Marie-Louise velmedicineret, og hun er startet på læreruddannelsen, hvilket er en drøm der er gået i opfyldelse. Hun læser på lige fod med sine medstuderende, men må ind i mellem lade sig sygemelde, når presset bliver for stort.
Marie-Louise føler stærkt for at aflive tabu og fordomme, og har derfor oprettet bloggen flyvsketanker.dk, netop med udgangspunkt i hendes medfødte handicap, ADHD.
Hun modtog i 2014 Aalykkeprisen.
Hvis man er bange for, at man ikke er rigtig klog, så skal man sgu snakke med nogen, siger Sebastian
vis info
Jeg fik angst første gang i starten af 20’erne, fortæller Sebastian, der siden har haft angstanfald, men mindre og mindre hyppigt. Han siger også, at han kunne begrænse angsten ved at tale med nogen. I dag er angsten helt væk.
Sebastian Klein er født i 1972. Han har skrevet flere børnebøger og lavet mange børneprogrammer til TV, og er bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk.
Sebastian siger: Vi bliver alle sammen syge ind i mellem. Vi deler gerne vores sygdomshistorier med hinanden. Af en eller anden grund er der dog nogle sygdomme, som vi ikke rigtig tør tale højt om. Psykiske lidelser er nemlig svære at forstå - men derfor skal de ikke holdes skjult!
Psykiske sygdomme kan ramme os alle sammen. Derfor støtter jeg headmatters.dk.
Jeg må smide nye ting ud af frygt for bakterier
vis info
Theis fortæller, hvordan han kan føle sig tvunget til at skille sig af med ting, hvis han føler, at de er blevet “befængt” med farlige bakterier.
Læs mere på ungekompasset.dk og ocd-foreningen.dk.
Theis er født i 1988. Er diagnosticeret med OCD, som betyder, at han har tvangstanker, og skal udføre ritualer hver dag. Theis' OCD handler primært om frygt for at komme i kontakt med bakterier.